Hvad gør du, når din virksomhed skal finde kandidater til top-stillinger og bestyrelsesposter? TimeSelectas Executive er en professionel samarbejdspartner, når det handler om at finde de egnede kandidater.
I det daglige arbejde oplever TimeSelectas Executive, at der stilles stadigt større krav til medarbejdere på alle niveauer. Alene outsourcing betyder forandringer - nye strukturer, nye ledelsesformer og anderledes måder at kommunikere på - og sidst, men ikke mindst, nye organisationskulturer. Fremtidens krav til virksomhedens nøglepersoner skærpes yderligere. Rollen som kulturbærer er én af de vigtigste opgaver i topstillingen. De nye krav betyder, at færre personer kan magte fremtidens udfordringer i en topstilling. Samtidig oplever vi, at de potentielle kandidater prioriterer ’anderledes’, end man har set tidligere.
Gennem en målrettet og struktureret proces - identificerer, kvalificerer og kontakter TimeSelectas Executive proaktivt relevante personer og præsenterer dem for den givne stilling, hvorefter en udvælgelsesproces går i gang.
På baggrund af en grundig og kritisk dialog med virksomheden samt gennemgang af relevant materiale, udarbejdes en kravprofil, der beskriver de faglige, erfaringsmæssige og personlighedsmæssige krav til den succesfulde kandidat.
Når alle disse elementer er afklaret, og TimeSelectas Executive vurderer at have fundet en person, som passer til et givent job, vil virksomhed og kandidat blive præsenteret for hinanden.